Historie
  
Vietnameserne dannet deres nationale identitet gennem århundreders næsten kontante kamp mod den ene eller den anden overmagt. De vigtigtste kampe har været mod kinesisk dominans ( Vietnams store nabo mod nord, som har påvirket landets kultur meget) og mod de naturlige forhindringer mod den gradvise udvidelse sydpå fra et oprindeligt kerneland i den Røde Flods Delta, over bjergene i den central del af landet og ind i de store lavland i Mekongdeltaet. At vietnameserne kom gennem det hele med en intakt kulturarv, beviser styrken af deres nationalkarakter. Som alle andre gamle nationer er Vietnams tidligste historie smykket med sagn og eventyr, hvoraf en del kan virke meget fremmede for vesterlændinge. men ved at kombinere historiske optegnelser fra Vietnam og Kina og nyere historiske fund, kan der kastes lys over nogle af fortidens ubesvarede spørgsmål. Tydelige forbindelser til nutidens befolkning i det nuværende Nordvietnam kendes dog ikke før sent i yngre stenalder eller begyndelse af bronzealderen.

Fra ca. 2000 til 1400 f.kr. fandtes Phung Nuyen-kulturen i vores dages Vinh Phu Provins, nordvest for Hanoi. udvikling af våd risdyrkning og bronzestøbning gav anledning til den højt udviklede Dong Son kulturs opståen. Den er bedst kendt for de kunstfærdige bronzetrommer.

Kinesiske Styre
Man mener, at Lac Viet-folket herskede over de nordlige flodsletter,og at der fandtes et kongerige, som hed Au Lac. Dets udstrækning er dog ukendt. Formentlig fandtes der en eller anden form for feudal sammenslutning. Indtil den lokale magt langsomt blev undergravet af invasioner fra Nam Viet, et kongerige der var blevet grundlagt i 208 f.Kr. af den kinesiske general Trieu Da. Nam Viet strakte sig over det meste af vore dages Sydkina. Lac

fyrsterne fortsatte med at herske over den Røde Flods delta, men de var vasaller for Nam Viet , som regerde området i mere end hundrede år, mens de havde konstant ustabile relationer til Kina. Samtidig blev Kina reorganiseret under Han-dynastiet (206 f.Kr.-220 e.Kr.).

Der var 111 f.Kr. blev Nam Viet besejret af Hankongen Wu Dis hær. Han fik dermed kontrol over den Røde Flods delta. Herefter fulgte næsten 1000 års kinesisk styre, hvor Vietnam blev regeret som kinesisk provins med forskellige grader af strenghed og modstand. Trods langvarig kinesisk dominans og uafviselig kulturel påvirking accepterede Vietnameserne aldrig godvilligt situationen. adskillige opstande og oprør under de 1000 års kinesisk overherredømme, og der dannede sig et mønster af gensidig påvirkning,

wn
 Intro til Vietnam
 »  Historie
 »  Geografi
 »  Klima
 »  Ressuorcer
 »  Folket
 »  Religion
 »  Kunst & Kultur
 »  Musik & Teater
 »  Mad & Drikke
 »  Rejsetips

 City Guide
 »  Sapa
 »  Halong
 »  Hanoi
 »  Centralvietnam
 »  Nha Trang
 »  Dalat
 »  Phan Thiet
 »  Saigon  
 »  Mekong Delta
 »  Phu Quoc
som aldrig helt er forsvundet. Trods modstanden mod forsøg på at gøre den lokale kultur kinesisk ændrede vietnameserne sig alligevel permanent under det kinesiske år. Især var der stor indflydelse fra konfucianismen, og den senere udvikling af vietnamesisk administration, lovgivning, uddannelse, litteratur, sprog og kultur rummer stærke kinesisk elementer. Kuturen i den brede befolkning blev for en stor del bevaret, men de herskende klasser var under stærk indflydelse og opretholdt senere en dyb beundring for kinesisk kultur, som dog ikke strakte sig til frivillig accept af politisk kontrol fra Kina. Det er denne socio-politiske udviklingshistorie, der gradvis har dannet vietnamesernes komplekse national karakter. Dels gennem kinesiske kulturpåvirkninger - buddisme, taoisme, konfucianisme - dels gennem en stærk nationalistisk og militaristisk bevægelse opstået under kampen for national overlevelse.

Funan og Champa
Det kinesiske herredømme strakte sig aldrig længere end det, som i dag er Nordvietnam. De sydlige og centrale dele af landet havde hver deres historiske undvikling under forskellige civilisationer. Den tidligste ikke-vietnamesiske kultur i syd var kongeriget Funan, midt i Medkongdeltaet. Funan menes at være grundlagt i løbet af 1.årh. e.Kr. af Mon Khmerfolket. Der er dog ikke mange vidnesbyrd, og de eneste historiske kilder er kinesiske krøniker, hvoraf de ældste nævner Funan i 2. årh. Optegnelser fra en kinesisk ambassade i 3. årh. giver en fysisk fornemmelse af stedet: " Der er muromkransede byer, slotte og huse. Mændene er grimme og sorte, og deres hår er krøllet. De går nøgne og barfodede. Deres natur er enkel. Skatter betales i guld, sølv eller parfume. Der er bøger og iblioteker, og de har et alfabet." For kineserne var alle fremede barbarer, hvilket formentlig forklarer den lidet smrgrende beskrivelse. Den kinesiske omtale af skatter, biblioteker og et alfabet tyder imidlertid på indisk påvirking af hele Sydøstasien på dette tidspunkt. Påvirkingen blev siden stærkere, da herskerne kom direkte fra Indien. En kinesisk kilde fra 5. årh. beretter om indiske bronzegudebilleder og beskriver kongen som siddende i klassisk indisk positur. Det er uklart hvorlangt Funans magt rakte. Udgravninger ved Oc Eo i det 20. årh. af hvad man antager for at være kongens vigtigste havneby, beliggende i det vestlige Mekongdelta, tyder på en søsfartsnation med udstrakt handel. Luftfotografier taget i 1930érne afslørede beliggenheden af hundreder af Funanbebyggelser samt spor efter gamle kunstvandingskanaler. Funan mistede til sidste sin overmagt og rigets territorium blev overtaget af præ-angkor Khmer-kongeriget Chenla og senere af selveste Angkor. Khmerfolket blev senere fordrevet af Viet´erne. Der findes dog sadig Khmer Krom (sydkhmerer) i dele af Mekongdeltaet. Det central Vietnam havde i sin tidlige historie et område af det engang mægtige hindukongedømme Champa. Ligesom Funan var Champa en søfartsnation under indisk påvirkning. Den var betydningsfuld i området omkring det nuværende DaNang sent i 2. årh. e. Kr. og fortsatte med at være en magtfaktor i regionen, indtil Vietnameserne besejrede den i det 15.årh.

Frigørelse fra Kina
Det fremede herredømme i Nordvietnam sluttede med sammenbruddet af Kinas Tang-dynasti i slutning af 10.årh.e.Kr. Den kinesiske besættelsesmagt blev besejret i slaget ved Bach Dang floden i 938. Herefter grundlagde den vietnamesiske general Ngo Quyen det første nationale dynasti. Der fulgte en kort periode med anarki efter fulgt af skiftende svage, kortlivede regenter, og først i 1009 blev der etableret en solid regeringsmagt med dannelsen af Le-dynasti. Le-dynastiets første 100 år var præget af krige med Kina i nord og med Khmer og Cham i syd. Efter at have fået kontrol over de ydre trusler fulgte Le-regimets andet århundrede, som var præget af relativ fred og betydelige fremskridt. Administrationen blev reorganiseret, offentlige arbejder sat i gang, landbrudet udvikledes og landets første universitet - templet for litteratur i Hanoi - blev grundlagt. Vietnams udvidelse sydpå begyndte også under Le-dynasti, drevet af befolkningsvæksten. I 1079 blev Cham tvunget til at opgive deres tre nordligste provinser, og vietnamesiske bønder begyndte at bosætte sig i hidtil uopdyrkede områder, som de omdannede til risnet og førte til sidst til Mekongdeltaet og til den endelige sejr over Cham og Khmer.

I 1225 blev Le erstattet af en hersker fra Tran-familien, dermed dannede et nyt dynasti (1225-1400), under hvilket landet blev ydeligere udviklet gennem forbedret administration og landboreformer. I denne periode fortsatte buddhismen med at spille en dominerende rolle, men dens position blev efterhånden svækket i forhold til konfcianismen, taoismen og forskellige andre folkelige trosformer og skkke. Det århundregamle system med eksamenskonkurrencerl, der blev indført under den første kinesiske besættelse, undergik afgørende ændringer. Tran-dynastiet er kendt for sine strålende felttog mod mongoler og Cham. Invasionerne af de mongolske hære blev med succes modstået i 1257, 1284 og 1287, og særlig kendt er den militære sejre kongens bror, Tran Hung Dao, vandt over Kublai Khans meget større mongolhære på Bach Dang-floden. En anden historisk begivenhed i perioden var ægteskabet mellem kongens søster, prinsesse Huyen Tran, og kongen af Champa i 1307. Giftermålet udvidede de nationale grænser mod syd ved en fredelig annektering af Hue området og var samtidig startskuddet til politisk arrangerede ægteskaber.

I det 14. årh. var Tran involveret i krige med Cham, og selv om der både var sejre og nederlag fortsatte marchen sydpå. I begyndelsen af det 15. årh. gik det tilbage for Tran-dynastiet, og blev erstattet af det kortvarige Ho-dynasti (1400-1407). Interne opgør åbnede igen i 1407 muligheden for kinesisk kontrol, og Vietnam blev gennem 20 år styret strengt af Ming-dynastiet som var det en kinesisk provins. I 1428 blev Vietnam befriet fra den kinesiske dominans af Le Loi - en af Vietnams mest elskede helte. Det sene Le-dynasti blev dannet. Landet oplevede nu en guldalder, især under den mægtigste af dynastiets regenter Le Thanh Tong (1460-1497). I denne periode blev iværksat store administrative og landbrudsmæssige reformer. Kongeriget champa blev endelig besejret i 1471. Le-dynastiet begyndte at gå i oplysning i det 15. årh. Det holdt dog stadig stand og blev først endeligt væltet ved Tay Son-oprøret i 1770´erne. Det var så som så med dynastiets magt i landet, da regenternes magt blev reduceret af rivaliserende klaner, der kæmpede om overmagten. Fra 16. årh. og fremefter delte to af disse klaner - Trinh i nord og Nguyen i syd - kontrllen med landet. I den tid fortsatte Nguyen-klanen Vietnams udvidelse sydpå og styrkede indflydelsen i Mekongdeltaet, hvor de overtog kontrollen fra Khmererne. Den sydligste del af landet blev etableret sidst i det 18.årh.

Europæernes Ankomst
De første vesterlændigne var portugisiske handelsmænd. De ankom tidligt i det 16. årh. og blev snart fulgt af hollændere. Vietnams kommercielle betydning aftog dog hurtigt, da der var mere at komme efter i andre dele af Sydøstasien. Handelskontakterne var kortvarige, og de europæiske interesser blev hovedsagelig lagt i hænderne på missionærer, hvis betydning yderligere kompliverede magtkampene i landet. Missionærerne i det 18.årh. var hovedsagelig franskmænd, og de tilskyndede til stadighed den franske regering til at påtage sig en mere aktiv politisk og militær rolle i Vietnam under de ustabil forhold. Tay Son-oprøret (1771-1082) markerede den endelige afslutning på Le-dynastiet og væltede også Trinh- og - midlertidigt - Nguyen-dynastierne, hvormed magten blev spillet over i hænderne på dne fremtidige koloniherre. Oprøret, der i starten var en succes, endte med at kaste det krigshærgede land ud i forvirring og faktionsdannelse, som varede ved indtil slutningen af det 18. årh. Her lykkedes det den eneste overlevende Nguyenhersker, prins Nguyen Anh, som havde søgt asyl i en fransk mission, at samle en hær mod Tay Son oprørerne, som endeligt blev besejret i 1801. Året eefter ændrede Nguyen Anh siet navn til Gia Long og udråbte sig selv til regent over kongeriet Vietnam (den første anvendelse af landets nuværende navn). Regenten bosatte sig i den kongelige by Hue. Under Nguyen-dynasti (1802-1945) somblev grundlagt af Gia Long, blev det forenede Vietnamregeret i streng overensstemmelse med den konservative, kinesisk influerede kungfuisemodel. Regeringens absolutte magt blev dog snart undermineret af franske koloniintersser. Gra Long belønnede de franske handelsmænd for deres støtte under Tay Son-oprøret. men hans efterfægere ændrede politik og forsøgte at undertrykke de europæiske missionærer, hvilket kungav franskmændene anledning tilat øge deres i forvejen voksende engagement i landet

Kolonistyre
Med en række militæroperationer, som startede i 1847 i DaNang, begyndte franskmændene at

 Lavlandets  Folk
Vietnameserne er traditionelt lavlændere. Ifølge overleveringen nedstammer de fra dragen Lac Long Quan, der giftede sig med udødelig, Au Co. Da parret skiltes tog Au Co halvdelen af deres børn med op i bjergene, men Lac Quan blev i lavlandet med sine 50 børn.

 Fortidens Legender
Dong Son kultuten er vietnamesisk tradition forbundet med det legendariske Hung-Dynasti
( 2879-258 f.kr. ifølge legenden) i kongeriget Van Lang. Dynastiets grundlægger hævdes at være Hung Vuong, søn af dragen Lac Long Quan, som lærte befolkningen den våde risdyrkning. Kunstvandede rismarker kaldtes lac-marker, og ifølge kinesiske optegnelser kaldtes folket Lac Viet, som vietnameserne betragter som deres direkte forfædre.

  Kongeriget Champa
Champa dækkede kysten nord for Mekongdeltaet med større byer ved Hue, DaNang, Binh Dinh, Phan Rang. Den indisk påvirkde civilisation opstod først i 2. årh. e.Kr. Der var fire stater fra nord til syd: Amaravati (Quang Nam Danang) Vijaya (Binh Dinh) Kauthara (Nha Trang) og Panduranga (Phan Rang). I nævnte rækkefølge blev de efterhånden overtaget af vietnameserne i løbet af 1400 år. Cham-folket var søfarere og kulturelt og sprogligt beslægtet med indoneserne. Civilisationen nåede sit højeste i 10. og 11.årh., men er næsten forsvundet i dag. Den huskes for spredte teglrøde murstenstårne og nogle fremragende stenrelieffer.

 Trung-søstrene
Trung Truc var gift med en Lacfyrste, der blev henrettet af kineserne. Hun og hendes søster, Trung Nhi, anførte et oprør, der holdt stand mod kineserne i to år. Da de endelig blev besejret, begik Trung søstrene selvmord ved at drukne sig i stedet for at overgive sig. De dyrkes som heltinder i Vietnam, hvor de står som eksempel på de vietnamesiske hvinders relativt høje status.

 Vietnamesiske Dynastier
Ngo-dynasti
 939-968

Dinh-dynasti
968-980


Tillige Le-dynasti
980-1009


Tran-dynasti
1009-1225


Ho-dynasti
1225-1400


Kinesisk herredømme 1407-1428

Sene Le-dynasti 1428-1776 (nominelt efter 1527)

Tay Son oprør
1771-1802 *Nguyen-Dynasti 1802-1945

 Tay Son-oprøret
De tre Tay Son brødre dyrkes i dag som helte i Vietnam. De anførte et bondeoprør i 1771 og opnåede konrol med det meste af landet på et tidspunkt med social uro og næsten hungersnød. I 1788 udråbte den ene af brødrene. Nguyen Hue, sig selv til kong Quang Trang og sejrede over kinesiske invasionsstyrker i et berømt slag. quang Trang døde pludseligt i 1792 og efterlod egen landet uden ledelse.

udstikke rammerne for et koloniimperium i Indokina. Det sydlige Vietnam blev formelt oprettet som kolonien Cochinchina under direkte administration i 1862. I 1883 blev de centrale og nordlige provinser oprettet som protektorater, henholdsvis kaldet Annam og Tonkin. Få år senere opnåede franskmændene effektiv kontrol med hele regionen med dannelsen af den Indokinesiske Union, som bestod af Laos og Cambodja foruden det tredelte Vietnam. Kolonistyret gav nogle fordele - hovedsagelig i udviklingen af landbrug og infrastruktur - men det lagde også kimen til utilfredshed, som til sidst skulle give en bitter frugt. Højere skatter og især undertrykkende godsejere på landet bidrog til ødelæggelsen af landsbylivets traditionelle ligevægt. Grunden var hermed lagt for kommunismen som den eneste effektiv udfordring mod framskmændene. Den vietnamesiske kommunisme blev grundlagt og anført af Ho Chi Minh, som udbredte en patriotisk, antikolonialistisk politik og opfordredetil revolution blandt bønderne. Den kommunistiske opposition mødte alvorlig modstand i 1930´erne, indtil Anden Verdenskrig radikalt ændrede magtbalancen. kolonimagten opretholdt på overflden herredømmeet under det meste af krigen gennem en aftale mellem den franske Vichy-regering og Japan. I marts 1945 afsatte japanerne imidlertid franskmændene og indsatte i stedet kong Bao Dai som overhoved i det formelt uafhængige Vietnam. Bao Dai abdiverede senere til fordel for Hochiminh, osm tidligt i 1940´erne havde stiftet Den Revolutionære Liga for Vietnams Uafhængighed, Viet Minh Trods modstanden fra Viet Minh nægtede franskmændene at opgive de kolonibesiddelser, som de efter fransk opfattelse kun havde tabt midlertidigt under anden verdenskrig. Det førte til en langvarig krig - Uafhængighedskrigen - som blev en af den kolde krigs skuepladser med Kina og USSR som støtter for Viet Minh, mens USA økonomisk støttede Frankrig. På slagmarken led franskmændene et ydmygende nederlag ved Dien Bien Phu i 1945.

Vietnamkrigen
I 1945 blev der i Geneve underskrevet en fredsaftale, efter hvilken franskmændene skulle trække sig ud og der i 1956 skulle gennemføres valg i hele Vietnam. Viet Minh styrkerne skulle samtidig trække sig tilbage til nord for den 17. breddegrad. I syd installerede USA Ngo Dinh Diem regimet i Saigon, opdelte landet og overtrådte Geneveaftalen ved ikke at gennemføre valg. I 1960 sluttede organisationer - demokrater, socialister, nationalister og marxister - der var fjendtligt stemte overfor Diemdiktaturet sig sammen i den nationale befrielsesfront (FNL), også kendt som Vietcong og ledet af advokaten Nguyen Huu Tho. «Den 2. modstandskamp» blev indledt. Denne gang mod de skiftende militærregeringer i Saigon og især mod USA, der støttede, bevæbnede og rådgav dem. I første omgang med rådgivere men senere med tropper, der nåede op på i alt 580.000 i 1969. USA smed flere bomber over Vietnam, end der var blevet kastet under hele 2. verdenskrig og eksperimenterede med kemiske og bakteriologiske våben. I januar 1973 blev der indgået en våbenhvileaftale i Paris og den 29. marts 1973 forlod de sidste USA's tropper Vietnam, men ingen af de vietnamesiske parter var parat til at lade modparten vinde uden krig. På trods af våbenhvilen udviklede militære sammenstød sig til en krigslignende situation. I december 1974 startede Befrielsesfronten en offensiv der befriede Phuoc Long provinsen, ved grænsen til Cambodia og kun et par hundrede kilometer nord for Saigon. I marts 1975 startede Befrielsesfronten og Nordvietnam en offensiv, som fik Saigon-styrets hær til at flygte fra sine positioner og gå i opløsning. Den 30. april 1975 blev Saigon indtaget og Saigon-regimet overgav sig til befrielsesfronten. Den 30 årige borgerkrig og interventionskrig var slut, og de to adskilte dele - nord og syd - kunne samles til én stat. Det skete formelt i 1976.
Vietnamkrigen koster 58.000 amerikanske soldater og ca. 3 millioner Vietnameser. Efter krigen blev titusinder af Vietnamesere der var loyale overfor det styrtede regime send til "genopdragelses-lejre" nogle mere end ti år. Strømme af flygtninge fulgte, og mange søgte deserat at opnå frihed ved at flygte i små både, der ofte blev bytte for pirater i det Sydkinesiske Hav. I et forsøg på at standse tragedien med de såkaldte bådflygtninge fik USA arrangeret et flygtningeprogram, (i modsætning til økonomiske flygtinge) at slå sig ned i Vesten. Den vietnamesiske regerings forsøg på at at genopbygge landet efter årtiers krige har kun været langsomme. De første ti års fred under strengt kommunistisk styre var stort set en fiasko. Sociale, økonomiske og politiske fremskridt har kun kunnet spores efter1986, hvor regering startede sin fornydelsespolitik (Doi Moi). I begyndelsen af 1990´erne tog det fart, og der skete fremskridt med hidtil uhørt hastighed.

 SOC TRANG - VIETNAM
124 Nguyen Van Linh
Soc Trang City
Tel:
(+84) 127 343 7777

DANANG - VIETNAM
K19/36 Le Dinh Tham
Danang City
Tel:  (+84) 913402924

HANOI - VIETNAM
6 Ma May St.,
Tel: (84-4) 39287124
Fax: (84-4) 39287123

LUANG PRABANG - LAOS
Setthathirath Rd. PO Box: 9847
Tel: (856-21) 240-744 
 Fax: (856-21) 214-907
PHNOM PENH - CAMBODIA
#AC04, St 55, Borei Sopheak Mongkul, Chroy Changva,
T: +855 23 426-456,
SIEM  REAP  -  CAMBODIA
No.28, Road 06, Svay Dangkum,
T: +855 63 963-449,
F: +855 63 9636-448